Marvin

Hvad er det egentlig med det der AI? Medierne svinger mellem dommedag og mirakelkur, LinkedIn er fuld af folk der har "transformeret deres workflow," og din svoger vil ikke holde op med at snakke om ChatGPT til frokosten.

Men hvad sker der faktisk? Og hvad betyder det for os? Vi der ikke sidder i Silicon Valley og drikker cold brew latte, men som godt kan mærke at verden rykker sig med syvmileskridt?

Marvin er dit ugentlige podcast talkshow, hvor Lars, Jacob og Tobias snakker om de vigtigste AI-nyheder og skiller visionerne fra virkeligheden. Hvad er hype, hvad er holdbart, og hvad betyder det helt konkret for din og min hverdag på jobbet, derhjemme og alle stederne midt imellem?

Det hele krydres med brugbare tips, en masse afstikkere og anekdoter, og den slags samtaler der opstår, når tre nørder med vidt forskellige perspektiver sætter sig ned og prøver at blive klogere sammen.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify

Episodes

6 days ago

I dagens 'podshow' tager vi udgangspunkt i det amerikanske krigministerium, der har blacklistet Anthropic (virksomheden bag Claude), fordi de ikke vil fjerne begrænsninger fra deres sprogmodel. Det betyder fx at de ikke vil give lov til at deres model masseovervåger amerikanske statsborgere eller styrer autonome våben. Er det OK for private virksomheder at have så meget magt? Kommer AI til at have betydning for Folketingsvalget? Er dagens protip egentlig et protip? ... og er det her første gang, at Katy Perry og Napoleon bliver nævnt i samme podcast/talkshow? Lyt med og find ud af det

#1 Danmarks bedste AI podcast?

Tuesday Mar 03, 2026

Tuesday Mar 03, 2026

Hvad hvis det allerede er for sent? Hvad hvis AI ikke bare hjælper dig… men langsomt overtager det, du troede gjorde dig uundværlig?
I første episode af Marvin tager vi fat i Matt Shumers essay “Something Big Is Happening”. Et essay, der beskriver en fremtid så tæt på, at du næsten kan høre tastaturet knitre. En verden hvor vidensarbejde ikke bare effektiviseres, men enten omdefineres eller helt forsvinder.
Hvad gør man, når ens menneskelige kompetencer bliver overgået på sekunder?Hvordan stiller man sig stærkere, når maskinen lærer hurtigere end teamet?
Vi taler strategi, positionering, og livet i almindelighed.  Nå, ja, vi afslører også et PowerPoint-hack, der føles næsten ulovligt effektivt og afslører, hvorfor Marvin hedder Marvin … 
Lyt med til Danmarks bedste podcast om AI

Copyright 2026 All rights reserved.

Version: 20241125